Runde plankeborde
Det dufter af træ på snedkerværkstedet, hvor vores håndlavede, runde plankeborde formes. Med sans for de små detaljer, som skaber et smukt, samlet udtryk, designer vi borde med hver deres personlighed. Tilpasset dine ønsker, naturligvis.
Mød Embla, Hera og Mjölner.
Der spreder sig en helt særlig stemning, når du trækker stolen ud, og sætter dig til rette ved et rundt plankebord. Den organiske form indbyder til lange samtaler, hvor gæsterne let kan holde øjenkontakt med hinanden. Det er et bord, man har lyst til at sidde længe omkring.
Derfor har vi lagt vægt på, at der er god plads omkring det, så du frit kan bevæge armene og der er albuerum nok.
Få et rundt plankebord efter dine ønsker
Et rundt plankebord sætter en helt anden ramme for samtalen end de aflange eller firkantede plankeborde. Vi laver vores smukke spiseborde Mjölner, Hera og Embla præcis efter dine personlige præferencer, så møblet får det udtryk, du har i tankerne.
Derfor vil vi gerne involvere dig helt fra begyndelsen og høre om dine ønsker til spisebordets mål, materialer, udformning, behandling eller ben. På den måde kan vi give dig et helt unikt bord, som er lavet, så det passer perfekt ind hjemme hos dig.
Valg af træ
Træet har afgørende betydning for, hvilket udtryk dit færdige bord får. Vi tilbyder dig flere forskellige træsorter fra den lyse eg, som afspejler et let, skandinavisk design, til den mørke valnød med en dyb glød i træet.
De lyse træsorter giver det runde plankebord et roligt, harmonisk udseende, hvor letheden løber i årerne. De mørke træsorter er smukke markører i store stuer, for deres elegante tyngde skaber kant i de åbne rum.
Valg af olie og behandling
Skal træet behandles? Der er forskellige muligheder, hvis du vælger at behandle det runde spisebord.
Valg af bordben
Jernben eller håndlavede træben? Det kan give bordet vidt forskellige udtryk.
Håndlavet møbeldesign i FSC-certificeret træ
Et rundt træbord tager naturen helt ind i dit hjem. Derfor er det afgørende for os, at det træ vi bruger til vores håndlavede snedkerborde er 100 % bæredygtigt.
Vi er meget stolte af, at vores runde plankeborde er lavet af FSC-certificeret træ, så vi sikrer dig høj kvalitet på et bæredygtigt grundlag.
Alle vores leverandører er danske, lokale producenter, som vi sætter en stor ære i at have en tæt og god dialog med. På den måde kan vi garantere, at møbler fra Træfolk ikke kun er unikke designs, men også løfter ansvaret omkring produktion, natur og miljø.
Runde plankeborde med udtræk
Når hele familien skal samles eller den store venneflok kommer forbi til middag, skal der være god plads omkring bordet. For at give dit runde spisebord den længste levetid kan du vælge tillægsplader til møblet. Vores runde plankeborde med udtræk sørger for, at alle kan komme med til bords.
Forlæng bordet med en tillægsplade i samme farve og træsort som det runde plankebord eller skab en stærk kontrast med plader i andre farver og materialer.
Tillægspladerne laves både i store og små størrelser, og de kan naturligvis bestilles efter specielle mål, så du får et rundt plankebord med udtræk tilpasset dine ønsker.