Plankebord
Et håndlavet plankebord / spisebord fra Træfolk er kendt for sine karakteristiske træk; Designet er klassisk og kvaliteten er høj. Alle vores borde er fremstillet bæredygtigt på eget snedkeri i Danmark.
Vælg model, og design selv dit plankebord
Hos Træfolk er du selv med til at sammensætte dit plankebord / spisebord, så det passer perfekt ind i dit hjem. Trin 1 er at vælge hvilken model bord du vil have. Trin 2 du vælger træsort og oliering. Trin 3 dine mål så bordet bliver, præcis som du har drømt om.
Læs meget mere om plankeborde længere nede på siden
-
Eik | Organisk ovalt spisebord
Fra: 23.500,00 kr. -
Freya | 01 | Spisebord
Fra: 19.900,00 kr. -
Freya | 02 | Spisebord
Fra: 19.900,00 kr. -
Saga | Spisebord
Fra: 18.900,00 kr. -
Mjølner Langbord | Spisebord
Fra: 31.900,00 kr. -
Normund | Plankebord egetræ
Fra: 16.400,00 kr. -
Folke | Plankebord
Fra: 16.400,00 kr. -
Heimdal | Plankebord Spisebord
Fra: 16.400,00 kr. -
Björk | Spisebord
Fra: 16.400,00 kr. -
Rabat
Tillægsplade
Fra: 3.899,00 kr. -
Farveprøve
0,00 kr.
Saml inspiration til dit Plankebord
Hvad gør et plankebord fra Træfolk så unikt?
Alle planke spiseborde er snedkerlavede i Danmark af enten egetræ, valnøddetræ eller røget eg. (Andre træsorter kan vi lave på bestilling). Vi laver spisebordet præcis efter de mål, du ønsker, med vores professionelle håndværk bliver det til dit nye personlige spisebord.
De unikke detaljer, som designede bordben, bordkantens afslutning til vores flotte butterflyes er træfolks specialitet. Dertil vælger vi kun det bedste certificerede træ af A kvalitet. Alt produceret bæredygtigt på eget snedkeri i Danmark.
Træbordet passer perfekt i det moderne hjem, hvor der ønskes det stilrene nordiske look. Naturlige materialer og det flotte håndværk skaber en harmonisk stemning. Hvert stykke træ er unik, og der findes aldrig 2 bordplader, der er identiske.
Hvorfor vælge et plankebord fra Træfolk?
Hos Træfolk går vi ikke på kompromis med kvaliteten. Hvert eneste bord bliver skabt med omhu, fra udvælgelse af de enkelte planker til den sidste finish med olie og voks. Vi tror på, at det bedste design udspringer af det gode håndværk – og det kan både ses og mærkes i vores møbler.
1. Massivt træ fra bæredygtige kilder
Vi bruger udelukkende egetræ og valnød af højeste kvalitet, som stammer fra ansvarligt skovbrug. Vores planker bliver lufttørret og ovntørret i den rette balance, så de bevarer styrken og stabiliteten. Det betyder, at dit bord ikke blot er smukt – det er også skabt til at modstå tidens tand.
2. Unikhed i hver eneste planke
Ingen to plankeborde er ens. Åretegningerne, knasterne og farvespillet varierer fra planke til planke, og det gør dit bord til et helt særligt møbel. Du får et bord med karakter og personlighed – et bord, som ikke findes magen til andre steder.
3. Dansk snedkerarbejde
Vores møbelsnedkere i Jylland har mange års erfaring og arbejder med præcision og passion. Alle plankeborde bliver fremstillet i hånden – ikke på samlebånd. Det giver os mulighed for at skræddersy hvert bord præcis efter kundens ønsker og behov.
4. Skræddersyet til dit hjem
Vil du have et plankebord med udtræk, en bestemt størrelse, specifikke bordben eller overfladebehandling? Hos Træfolk laver vi det hele på bestilling. Du kan vælge mellem klassiske stålben, minimalistiske egetræsben eller et moderne X-understel. Og selvfølgelig kan vi også lave bordet i specialmål.
Sådan designer du dit eget plankebord
Hos Træfolk er du med til at designe dit unikke plankebord. Der vælges model, træsort, oliering og til sidst størrelse. Så bliver bordet fremstillet præcist efter dine ønsker og mål.
1. Vælg model /ben
Først skal du vælge hvilken en af de 9 modeller, du er vild med. Du kan se modeller her:
2.a. Vælg træsort
Vi giver dig mulighed for at vælge mellem 2 forskellige træsorter, nemlig egetræ og valnøddetræ. (Ask kan laves på specialbestilling).
Fælles for alle træsorter er, at de er af absolut højeste udvalgte kvalitet. Fra træet er fældet til vi laver et bord ud af det, har det været igennem en tørreproces på minimum 3 år. Kort sagt; du finder ikke bedre træ og derfor giver vi glædeligt 2 års garanti på alle spiseborde fra Træfolk. Dette er din garanti for, at bordet ikke flækker eller på anden måde slår sig (Dette forbeholdt at bordet har stået i konstant/jævnt opvarmet rum, ikke direkte sollys og behandlingsvejledningen er overholdt).
2.b. Vælg den rigtige oliering
Du har mulighed for at vælge mellem forskellige olier, når du designer dit personlige plankebord fra Træfolk. Vær opmærksom på, at vi altid olierer borde i valnød og røget eg i “naturolie”, da dette automatisk vil fremhæve de naturlige varme toner i træet.
Her kan du se de forskellige typer olier, du kan vælge imellem (røget eg er ikke med i oversigten).
Du kan tilkøbe et plejesæt, så du nemt kan vedligeholde bordet og holde træet mættet, så det ikke er modtagelig overfor dagligdagens snavs og madrester. Kommer der en rids eller et hak i bordet kan du også nemt reparere det. Du skal blot følge vores nemme vedligeholdelsesguide for plankeborde.
3. Vælg længde og bredde
-
Bredde
Plankeborde fra Træfolk består enten af to brede planker med 5 mm mellemrum eller som en samlet plade. Du har yderligere mulighed for at vælge, om bordet skal være 90 cm eller 100 cm i den totale bredde. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kigge forbi vores showroom og se, hvad bredden der passer dine behov.
-
Længde
Her har du typisk mulighed for at vælge fra 160 cm (4 pladser) til 350 cm (10 pladser). Desuden kan der tilkøbes tillægsplader.
Er du på udkig efter et bord, der er længere end 350 cm, så tag endelig fat i os på info@traefolk.dk eller +45 73 70 70 79, så vi kan finde en løsning på det.
Hvad er en “butterfly” i et plankebord?
En butterfly er en teknisk beskrivelse af enten et stykke træ eller messing, der oftest er formet som en butterfly, altså en sommerfugl. Formålet var at samle sprækker i træet og forhindre dem i at udvikle sig. I vores produktion af møbler er kvaliteten høj (vi frasorterer større revner og sprækker) så det kun bruges, som en detalje i møblet såfremt du som kunde ønsker det. Altså er møblet lige holdbart, om man vælger en butterfly eller ej.
Hos Træfolk vælger du altså selv, om du vil have butterfly eller ej, og hvilken type det skal være – vi har forskellige designs at vælge imellem.
Læs mere om butterfly og udvalget af butterflies.
Plankebord i egetræ – det klassiske valg
Egetræ er den mest populære træsort, når det gælder plankeborde – og med god grund. Det er hårdt, slidstærkt og har en varm, gylden tone, som passer ind i både moderne og klassiske hjem. Et plankebord i egetræ fra Træfolk bliver olieret med naturlige olier, der fremhæver træets struktur og giver en smuk, mat finish.
Vi tilbyder både lys eg, røget eg og natur eg, afhængigt af hvilket udtryk du ønsker.
Plankebord i valnød – elegance og dybde
Er du til dybere farvetoner og et mere eksklusivt look, så er valnød et fantastisk valg. Amerikansk valnød har en rig, mørk farve med smukke årer og levende spil. Et plankebord i valnøddetræ skaber varme og elegance i rummet og er ideelt til dig, der ønsker et møbel med karakter og dybde.
Det æstetiske udtryk – naturens rå skønhed
Hos Træfolk tror vi på, at naturens eget design er det smukkeste. Derfor arbejder vi med træets naturlige former, ujævnheder og farvenuancer – frem for at skjule dem. Et plankebord med live edge (naturlig kant) giver et særligt organisk udtryk og fremhæver kontrasten mellem det rå og det forfinede.
Du vælger selv, om dit bord skal have lige eller naturlige kanter, og om overfladen skal være helt glat eller let børstet, så den følger årerne i træet.
Plankeborde med udtræk – fleksibilitet til hverdagen
Mange af vores kunder efterspørger plankeborde med mulighed for udtræk – og det tilbyder vi naturligvis. Vores plankebord med udtræk giver dig fleksibilitet i hverdagen, hvor du hurtigt og nemt kan tilføje ekstra siddepladser, når gæsterne kommer.
Tillægspladerne laves i samme træ og finish som bordet og kan opbevares separat eller integreres i bordet afhængigt af modellen.
Hvordan gør jeg et plankebord rent?
Når du har et plankebord og ønsker at gøre det rent, skal du først og fremmest starte med at finde ud af, hvilket træ og oliering dit bord har.
En tommelfingerregel er, at du som udgangspunkt ikke skal bruge kemikalier såsom sulfo på dit plankebord. Træet skal hellere mættes af olie, så det ikke suger fedtstof og rester fra brug. Har du et plankebord fra TRÆFOLK anbefaler vi altid, at du bruger vores special-olie i enten lys, natur eller sort, alt efter hvilken olie bordet oprindeligt er behandlet med.
Hertil er det vigtigt at være sikker på, hvilken grundolie dit bord har fået, da resultatet af at blande oliering på et bord, sjældent giver et flot resultat, og kræver en del slibearbejde, hvis det skal reddes.
Du kan se mere om de forskellige olier, og plejesæt.
Generelt anbefaler vi, at du følger vores guide til vedligehold og pleje af dit plankebord.
Besøg vores showroom og oplev plankebordene i virkeligheden
Du er altid velkommen i vores showroom i Jylland eller København, hvor du kan se og røre ved vores plankeborde og få personlig vejledning.